Hvordan lokalsamfundets fonde bedre kan koordinere indsatsen ved katastrofer

Følgende blev delt med os fra en FSG blogindlæg udgivet den 5. november 2018.

I sidste måned hærgede orkanen Michael og efterlod et spor af ødelæggelse langs Florida og Georgia. For to måneder siden efterlod orkanen Florence Carolinas under vand. Sidste år ramte orkanen Harvey Golfkysten, Houston og de omkringliggende områder og skabte en 1 ud af 1.000 års oversvømmelseshændelse og forårsagede skader for over $125 milliarder.

Da katastrofer - naturlige eller menneskeskabte - forekommer med stigende hyppighed og omfang, er det et vigtigt tidspunkt at reflektere over og overveje, hvordan filantropi kan hjælpe lokalsamfund med at forberede sig på mere koordinerede reaktioner på uforudsete katastrofer. På etårsdagen for orkanen Harvey udgav Greater Houston Community Foundation (GHCF) en Notat at dele resultaterne fra en evaluering, som FSG har foretaget af virkningen af Hurricane Harvey Relief Fund (HHRF) og dens støtte til 123 almennyttige organisationer og aktiviteter.

Filantropi er unikt positioneret for at hjælpe lokalsamfund med at reagere hurtigt i de umiddelbare nødhjælps- og genopbygningsfaser af katastrofehjælp. De kan bringe sammen og opbygge relationer blandt finansiører og interessenter på tværs af sektorer, udnytte erfaring med at arbejde i forskellige sektorer og om en lang række sociale spørgsmål, og hurtigt skaffe finansiering med færre restriktioner end en typisk bevillingsproces, hvilket giver tid til regeringsstøtte og udvikling af langsigtede genopretnings- og beredskabsstrategier.

Lokale fonde er ofte i centrum for katastrofehjælp, enten som eneste administrator og leder af en fond eller som rygraden i en partnerskabsindsats. I Houstons tilfælde var HHRF et hidtil uset partnerskab mellem lokale myndigheder. Fonden blev oprettet af Houstons borgmester Sylvester Turner og Harris County-dommer Ed Emmett og blev administreret af GHCF - en unik model for samarbejde mellem regering og privat filantropi, som ikke typisk ses i forbindelse med katastrofehjælp.

Ud over denne partnerskabsmodel er der 7 vigtige lektioner fra dette arbejde, som kan anvendes på det bredere felt af katastrofehjælpsfilantropi - især lokale fonde, som ofte er koordinatorer af lokale eller regionale filantropiske reaktioner på katastrofer - uanset region eller type af katastrofe. Disse erfaringer omfatter:

1. Oprethold faste strukturer, som f.eks. rådgivende udvalg eller bevillingsudvalg, der hurtigt kan aktivere, styrke og implementere øgede ressourcer i katastrofetider.Filantropiske reaktioner på katastrofer mister ofte kritisk tid på at identificere ledere, organisere og definere styringsnormer og -strukturer i de første par dage og uger efter en katastrofe. En fortsat, organiseret filantropisk reaktion på katastrofer bør inddrage centrale ledere fra regeringen, filantropien, den akademiske verden, nonprofitorganisationer og den private sektor. Denne struktur bør mødes regelmæssigt (f.eks. hvert kvartal) - også mellem katastroferne - for at etablere handlingstrin, mekanismer og en køreplan, der kan understøtte hurtig aktivering af ressourcer i katastrofesituationer.
2. Brug data og engager dig i feedback med lokalsamfundet for at informere om bevillingsgivning og bedre tjene påvirkede samfund. HHRF brugte data, undersøgelser, rundbordssamtaler, besøg på stedet og møder til at informere om efterfølgende bevillingsrunder i året efter orkanen Harvey. Lignende mekanismer til at indsamle data og input fra lokalsamfundet kan bruges til at informere om den løbende indsats for beredskab og kapacitetsopbygning mellem katastrofer. Et specifikt eksempel, som nogle katastrofefonde udforsker, er etableringen af "community navigators", der har viden om og kan give mere rettidig feedback om uopfyldte behov i lokalsamfundet, hvilke organisationer der opfylder disse behov, og tilskudsmodtagernes tjenester og ressourcer i katastrofesituationer.
3. Gennemfør en vurdering af nonprofitorganisationer for at identificere nøglepartnere og kapacitetsmangler og for at etablere proaktive aftaler med nogle lokale agenturer. Katastrofefonde kæmper for at identificere de rigtige partnere med de rigtige aktiver og for at få midlerne ud på jorden hurtigt nok umiddelbart efter en katastrofe. En regional landskabsvurdering af nonprofitorganisationer kan hjælpe med at kortlægge en mangfoldig liste over organisationer, der kan mobiliseres i specifikke katastrofeberedskabs-, nødhjælps- og genopretningssammenhænge. Denne vurdering kan også tjene til at identificere de enkelte organisationers specifikke kapacitetsstyrker og -behov i forhold til at betjene deres lokalsamfund samt de bredere aktiver og mangler i hele den regionale sektor. På baggrund af den øgede viden om nonprofit-sektoren fra landskabsvurderingen skaber mange fonde en forhåndsgodkendelsesproces, hvor de udvælger nogle bevillingsmodtagere efter geografi, styrker og kapacitet på forhånd for at fremskynde processen med at indsætte midler under en katastrofe.
4. Indfør en tilskudskategori, der specifikt tilskynder til investeringer i mindre eller ressourcesvage organisationer med eksplicitte overvejelser om mangfoldighed og lighed. Ud over at støtte gennemprøvede, udvalgte organisationer med ubegrænsede midler kan katastrofefonde etablere forskellige finansieringskategorier - f.eks. en kategori med påkrævet uddannelse og muligheder for at samarbejde med større organisationer om levering af tjenester. Denne struktur kan hjælpe med at opbygge kapaciteten hos mindre organisationer med få ressourcer og organisationer, der ledes af eller fokuserer på minoriteter, reducere territorialisme i forbindelse med bevillinger og styrke sektoren. Disse kategorier vil tilskynde til mere retfærdige muligheder for organisationer til at demonstrere deres kapacitet til at udnytte midler.
5. Bevar fleksibilitet og gennemsigtighed i driften, især i bevillingsprocesserne.I betragtning af katastrofernes dynamiske karakter kan private filantropisk ledede nødhjælpsindsatser fjerne traditionelle barrierer for finansiering (f.eks. reducere bevillingskrav, mere ubegrænset finansiering). Katastrofefonde kan også give mere langsigtet, flerårig finansiering til at støtte både projektbaseret og kapacitetsopbyggende arbejde. Klar kommunikation af disse retningslinjer og bevillingsprocessen vil fremme gennemsigtighed og opbygge tillid blandt bevillingsmodtagerne.
6. Støt relationsopbygning mellem nonprofitorganisationer gennem løbende møder i ikke-katastrofetider, og sørg for, at møderne er tilgængelige. I kølvandet på orkanen Harvey spillede GHCF en afgørende rolle i opbygningen af forbindelser og relationer mellem nonprofitorganisationer gennem sine møder. Lokale fonde kan spille denne rolle løbende i perioder uden katastrofer og give organisationer og interessenter mulighed for at identificere huller i hele sektoren, organisationers kapacitetsbehov, muligheder for koordinering og nye partnerskaber, som vil være afgørende i tilfælde af en katastrofe.
7. Kommuniker klart og konsekvent til offentligheden om fremskridt, behov og udfordringer for at opretholde momentum i det igangværende katastrofearbejde. Som administratorer eller rygrad i katastrofehjælpsfonde spiller lokale fonde ofte en de facto-rolle som central kontakt og informationskilde for offentligheden, ikke kun for dem, der er hårdest ramt af katastrofen, og de tiltænkte modtagere af katastrofehjælpsfondene. Selv om det kan være let at overse kommunikationen i bestræbelserne på at skaffe midler, kan lokale fonde under og efter en katastrofe udbrede en plan for at informere offentligheden om, hvordan de har tænkt sig at støtte og forstærke katastrofeberedskab, nødhjælp og genopretning. Denne indsats kan sammen med borgermøder, løbesedler og kampagner på de sociale medier skabe fora, hvor man kan kommunikere den langsigtede og kontinuerlige karakter af katastrofehjælp til offentligheden, hvilket kan hjælpe med at opbygge og opretholde momentum og modstandskraft.

Det er svært at forudsige præcis, hvornår og hvilken slags katastrofe der vil ramme. Selv om det er umuligt at være fuldt forberedt, håber vi, at disse erfaringer kan hjælpe lokale fonde og andre inden for privat filantropi med at opbygge lokal kapacitet til at reagere på katastrofer. Til at begynde med bør lokalfondene identificere og samle centrale ledere fra filantropi, nonprofit-katastrofehjælp, lokale myndigheder og lokalsamfundet for at overveje og implementere disse erfaringer.